Læs med her og bliv klar til Fælledparken
20.08.2025
Læs med her og bliv klar til Fælledparken
Din starttid, dit telt, hvordan kommer jeg bedst frem? Få svar på de oftest stillede spørgsmål her.
Vi har samlet de vigtigste informationer om jeres deltagelse i DHL Stafetten i denne pdf. Den er nem at printe ud, smide på intranettet eller sende rundt på mail til kollegerne. Se vigtig deltagerinformation samlet i et dokument.
Jeg har ikke modtaget startnumre og depeche med posten!
Ingen grund til panik. Hvis I er færre end 25 hold (svarende til max 125 deltagere), så kan vi printe dem til jer på pladsen på dagen. Blot henvend jer i Spartas informationstelt i Fælledparken fra kl. 16.30.
Er I mere end 25 hold (svarende til mindst 125 deltagere)? Så vil vi bede jer kontakte os inden dagen for jeres deltagelse på [email protected], så vi kan hjælpe jer med de manglende startnumre og depeche.
Stik mig et kort over pladsen!
Find dit telt og alt det andet, du skal finde i Fælledparken, på kortet her.
Hvornår jeg skal jeg starte?
Tjek oversigten over tider her for både stafet og walk. Din starttid afhænger af dit startnummer.
Jeg forstår ikke mit startnummer – det har for mange cifre?
Det første tal vil i mange tilfælde angive den dag i ugen, du løber (1 for mandag, 2 for tirsdag, 3 for onsdag, 4 for torsdag og 5 for fredag).
Hvor henter vi vores snackkasser/stafetmenuer?
Snackkasser og evt. stafetmenuer, du har bestilt på forhånd, skal begge hentes i madgaden, som du finder tæt på hovedindgangen fra Øster Allé/Parken. Se på kortet her, hvor udleveringsteltene ligger.
Bemærk, OLIOLI, JOE & THE JUICE og Meyers også har foodtrucks i madgaden, hvor de har løssalg af fx bowls, kanelsnurrer mv., hvis I mangler lidt ekstra.
Hvornår kan jeg afhente vores snackkasser?
Vi står klar i vores udleveringstelt fra kl. 16.30-20. Du behøver ikke printe din voucher/QR-kode, bare vis den på din telefon. Du finder udleveringsteltet på kortet her.
Hvordan kommer jeg bedst frem til Fælledparken?
Vi anbefaler cyklen eller offentlig transport. Trianglen metro får dig lige til døren. Og du kan købe en særlig DHL Stafetten København eventbillet online hos DOT, så du ovenikøbet også sparer penge på turen. Se mere under “Transport” på denne side.
Læs mere i vores FAQ
Vi har samlet en masse nyttig info i en FAQ, der er målrettet dig som deltager.
Som koordinator har du brug for lidt anderledes info, den har vi samlet i en FAQ her.
Og for dig, der ikke vil gå glip af noget – tjek den forkromede samlede FAQ her.