Sådan overbeviser du din organisation om, at I selvfølgelig skal med til DHL Stafetten
11.02.2026
Værsgo! Her er de bedste, målrettede argumenter til din kommunikationschef, din direktør og andre på arbejdspladsen, der spørger hvorfor det er så vigtigt, at I også er repræsenteret til DHL Stafetten København.
Til økonomichefen
Ved du, hvad sammenhængskraft koster i 2026?
Et hold med 5 deltagere koster 920 kr.
Det er billigere end et kursus – og markant sjovere.
Til HR-chefen
Tænk teambuilding, hvor folk faktisk dukker op.
Næsten alle er der for stemningen og det gode kollegaskab.
Og 96 % af deltagerne vil gerne gøre det igen. Frivilligt.
Til den bæredygtighedsansvarlige
Vi genbruger løbebluserne.
Sparta sørger for omfattende affaldssortering.
Vi vælger at tage fællestransport.
Og ja – i år går vores virksomhed med grøn menu.
Til din direktør
Det er en synlig investering i kultur, fællesskab og arbejdsglæde.
Og en gylden mulighed for at få revanche over vicedirektøren.
Til kommunikationschefen
Autentisk content? Tjek.
Glade medarbejdere, fælles oplevelser og ægte stemning.
Det er employer branding, der næsten laver sig selv.
Til teamlederen
En fælles oplevelse, der rækker længere end arbejdsdagen.
Og ja – det tæller også, hvis man går. Ingen Strava-krav.
Til arbejdsmiljørepræsentanten
Bevægelse, fællesskab og trivsel i én pakke.
Det er et arrangement, hvor alle kan være med – uanset tempo, titel og kondital.
Til medarbejderen
Det er sjovt og hyggeligt. Punktum.
Der er kolleger, mad, stemning og højt humør i Fælledparken.
Og du ved, det bliver det store samtaleemne i kantinen hele ugen efter.
Psst! Tilmeldingen til DHL Stafetten København 2026 åbner her på siden tirsdag den 3. marts 2026.