Mad & Grill

Der følger automatisk en snackkasse med lækkerier til den lille sult og 5 vouchers til drikkevarer med i jeres holdbooking. Anden mad og drikke skal I selv arrangere.

Ønsker I et aftensmåltid, er der rig mulighed for at bestille en af lækre stafetmenuer, der blot skal afhentes på pladsen på dagen – eller for selv at arrangere mad.

Se huskelisten til jeres eventuelle madleverandør herunder.

Mange deltagere nyder aftensmad i deres telt med kollegerne til DHL Stafetten København

Huskeliste til jeres madleverandør

Se mere på tjeklisten herunder, hvis I selv – eller en leverandør – står for mad på dagen.

  • Kørsel med mad ol. til jeres telt kan ske i begrænset omfang fra kl. 14-16.30 på dagen for jeres deltagelse. Kørsel på græsset er forbudt. Alle biler skal være ude af parken kl. 17.
  • Medbring sækkevogn eller lign. til at transportere mad og forsyninger det sidste stykke hen over græsset. Der gives ikke dispensation fra dette.
  • Indkørsel åbner igen kl. 22, hvor jeres ting kan afhentes.
  • Det er ikke muligt at leje grill eller andet via Sparta eller Stafettelt. I må gerne selv medbringe. Vi fraråder kraftigt brug af kulgrill og engangsgrill. Brug gasgrill.
  • Placér grillen bag jeres telt for at undgå grill os ud mod løberuten og vær opmærksom på, at grill og fakler skal være placeret mindst 3 meter fra teltene.
  • Bortskaf evt. varme grillkul bag telt 5 på Fælledparkens bålareal ved Pavillonen.
  • Bag alle teltblokke er der tavler med fri mulighed for få strøm. Husk kabeltromle (anbefalet længde min. 40 m) for at være sikker på, at I kan føre strømforsyning hen til jeres plads.
  • Teltet skal efterlades opryddet, som det blev modtaget.
Hver aften spiser kolleger sammen efter DHL Stafetten København
Særlige forhold i Fælledparken

Fælledparken er med alt sin charme et særligt sted – og der er også særlige forhold, der sig gældende, når det drejer sig om madservering til større selskaber i parken:

  • Det er i udgangspunkt ikke tilladt, at I som virksomhed eller madleverandør medbringer foodtrucks, kølevogn og lignende i Fælledparken.
  • Begræns strømforbruget ved at have forberedt maden hjemmefra. På den måde sikrer vi, at der er strøm nok til alle uden at overbelaste det mobile elnet.
  • Lad store ovne og andre strømslugere blive hjemme og medbring i stedet maden i flamingokasser, der holder varmt/koldt i mange timer.

Hvis I kommer mere end 200 personer kan I skrive til [email protected] for yderligere råd og vejledning til strøm og pladsforhold.

Det er nemt at affaldssortere til DHL Stafettten København på et af de mange Recycling Spots
Tip din cater om affaldssortering

Fortæl jeres madleverandør, at alle telte er tæt på en Recycling Spot, hvor de kan aflevere og sortere deres affald i:

  • plast og mad/drikkekartoner
  • restaffald
  • madaffald
  • pap

Man er velkommen til at efterlade glas og stablet pap i teltet.

Det afhentes senere af vores crew.